onsdag den 16. december 2015

Year in Search: Det søgte danskerne på i 2015

Hvert år op til jul løfter Google sløret for, hvem og hvad tjenestens brugere har googlet i det forgangne år. I 2015 har danskerne været særligt optaget af Snapchat, Caitlyn Jenner, folketingsvalget, den første dansker i rummet og den spektakulære solformørkelse i marts. Alligevel er det et populært onlinespil, som tager prisen som årets mest populære søgeord. Så hvis du ikke allerede har googlet ”agar.io”, er her en god anledning til at se what the fuss is all about.

Med mobile enheder som tablets og smartphones er Google sjældent længere væk end et greb i lommen. Det betyder, at danskerne ofte tyer til Google, når vi mangler svar på et konkret spørgsmål - fra kalorieindholdet i popcorn til reglerne for procentregning, og hvordan man binder en slipseknude – eller når vi hurtigt skal finde information og billeder af de personer og emner, vi hører om i medierne eller diskuterer ved frokostbordet. Det er Googles opgørelse over, hvilke google-søgninger der har været mest populære i 2015, et tydeligt bevis på. Nedenfor kan du se et udvalg af årets danske Year in Search-lister. Se alle 12 lister her.

Populæreste søgeord i 2015:

Populæreste hvad-søgninger i 2015:

Populæreste...

Se søgelister for andre lande og årets Year In Search-video på google.com/2015.

Sådan laves listerne

Danskerne er nysgerrige og videbegærlige, og vi søger efter svar på stort set hvad som helst. Nu og her. De emner, personer, begivenheder og spørgsmål, som danskerne har googlet i det forgangne år, er derfor en rigtig god indikator på, hvad vi har interesseret os for i 2015. Når vi gennemgår årets mest populære søgninger, benytter vi forskellige interne og eksterne værktøjer, der viser anonymiserede søgetendenser på globalt, nationalt og regionalt niveau.

Google Trends er et offentlig tilgængelig og gratis værktøj, der viser indekseret søgevolumen på tværs af geografi, tid og søgeord. Her kan man gå på opdagelse i tendenser, sammenhænge og forskelle i søgninger på globalt, nationalt og regional plan. Foruden Google Trends har vi benyttet os af en række mere komplekse, interne værktøjer. I processen frasorterer vi diverse spam, ikke-familievenlige og irrelevante data. Det betyder også, at søgninger, der altid ligger højt på søgelisterne, er udeladt.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Louise Wendelbo, Geelmuyden Kiese
+45 28 44 77 56 // louise.wendelbo@gknordic.com

Om Alphabet Inc.
Larry Page og Sergey Brin grundlagde Google i september 1998. Siden da er virksomheden vokset til mere end 50.000 medarbejdere på verdensplan og tilbyder i dag en bred vifte af populære produkter og platforme som Search, Maps, Ads, Gmail, Android, Chrome og YouTube. I oktober 2015 blev virksomheden Alphabet moder- holdingselskab for Google. Du kan læse mere om Alphabets mission her.