Denmark Press Blog
Den officielle danske nyhedsblog fra Google
Year in Search: Alt det nye, danskerne googlede i 2017
onsdag den 13. december 2017
Julen er fuld af traditioner, og Googles Year in Search er en af dem. Hvert år op til jul løfter Google nemlig sløret for, hvem og hvad danskerne har vist særlig stor interesse for i det forgangne år. Det gør vi ved at kigge på, hvilke søgninger som er gået heftigst frem i årets løb. Vi kalder det Top Trending søgninger, og nedenfor kan du dykke ned i seks kategorier, der samlet set er er en afspejling af året, der gik, baseret på danskernes søgeinteresse.
Jeg googler det lige…
Year in Search giver en helt særlig indsigt i, hvilke personer, begivenheder og spørgsmål der ligger danskerne på sinde. For vi søger efter det, vi hører om, taler om, undrer os over, og som vi gerne vil vide mere om. Hvor som helst og når som helst.
I 2017 har danskernes nysgerrighed nået vidt omkring: Vi har været særligt nysgerrige på skolegårdens helt store dille, fidget spinneren, den britiske singer-songwriter Ed Sheeran, ubådssagen og VM i håndbold. Trods det, er det den længe ventede og yderst hypede genindspilning af den amerikanske gyserfilm ‘It’ med klovnen Pennywise i hovedrollen, der tager prisen som årets mest trendende søgeord.
På top ti listen over trendende søgninger inden for kultur og underholdning kommer den norske ungdomsserie Skam ind på en andenplads efter gyserfilmen ‘It’. Skam var også på Year in Search-listen i 2016, men den massive interesse for fjerde og sidste sæson af den über-populære serie var tidligt på året ikke til at komme udenom - heller ikke hos Google.
En ubådskaptajn, en prinsgemal og en tennisdronning
På listen over danske personer, som i særlig grad har optaget danskerne i 2017, indtager Peter Madsen, også kendt som Raket-Madsen eller Ubåds-Madsen førstepladsen. Den tragiske, men opsigtsvækkende ubådssag trak store overskrifter i både ind- og udland, og danskerne googlede løs for at blive klogere på historiens to hovedpersoner, den drabssigtede ubådskaptajn, Peter Madsen, og den svenske journalist, Kim Wall. Kim Wall er således også på top tre over de udenlandske personer, som danskerne har søgt på i 2017.
Årets liste over top trending danskere er et mix af musikalske, royale og sporty mænd og kvinder, som viser bredden i danskernes interesse for at vide mere om de personer, vi ser på tv, hører i radioen eller læser om i nyhederne. Således gik Caroline Wozniackis mange sejre på tennisbanen og flotte comeback i toppen af verdensranglisten heller ikke ubemærket hen. Ligesom nysgerrigheden om fodboldhelten Christian Eriksen også nåede nye højder.
Listen minder os også om en af de markante kulturpersonligheder, som vi måtte sige farvel til i 2017, da den prisbelønnede forfatter og dj Maria Gerhardt, tidligt på året døde efter længere tids sygdom. Som modvægt til Maria Gerhardts alt for tidlige død var forfatter Lise Nørgaards 100 års fødselsdag og det kvindelige fodboldlandsholds triumf ved EM to af de ting, vi kunne glæde os over i 2017. Således er både den energiske angriber Nadia Nadim og Matador-mor Lise at finde i top ti.
Musik og #Metoo
Sangeren Ed Sheeran topper listen over Top Trending udenlandske personer, mens vi længere nede på listen finder filmproducenten Harvey Weinstein og skuespiller Kevin Spacey, som begge har været i mediernes søgelys i forbindelse med historier om sexchikane og krænkende adfærd i den amerikanske filmindustri.
På listen finder vi også en række karismatiske personligheder, som vi måtte tage afsked med i 2017: Linkin Parks Chester Bennington, guitarist og Soundgarden-forsanger Chris Cornell, rocklegenden Tom Petty, den britiske skuespiller Roger Moore og sidst men ikke mindst Playboy-stifter og kvindebedårer Hugh Hefner.
Spørgejørgen på slap line
Til dette års Year in Search har vi også zoomet ind på nogle af de millionvis af spørgsmål, danskerne tyer til Google for at få svar på. Spørgelysten er stor, og det er mildt sagt lidt af hvert, vi søger svar på. Eksempelvis hvordan man laver slim, hvem der røg ud af Vild med Dans, og om Jorden er flad.
Trods det, er det et spørgsmål, som mange danskere sandsynligvis har stillet sig selv - og altså også Google - i forbindelse med kommunalvalget, som topper listen. Længere nede på listen finder vi spørgsmålet om, hvad Despacito egentlig betyder. Og hvis de spanske gloser heller ikke sidder på rygraden hos dig, er der heldigvis
hjælp at hente på YouTube
.
Nedenfor kan du se de øvrige danske Year in Search-lister for 2017.
Se søgelister for andre lande og årets Year in Search-video på:
Year in Search 2017
Sådan laves Year in Search-listerne
De danske Year in Search-lister er lavet på baggrund af de søgeord, som har haft den største søgetilvækst i det forgangne år, dog med et minimum antal absolutte søgninger. Der er nogle ting, personer og begreber, vi altid søger på, og som derfor altid ligger højt på søgelisterne. Det drejer sig mestendels om ‘navigationssøgninger’ som Facebook, YouTube osv. De søgninger siger ikke så meget om, hvad vi har været særligt optaget af netop i år, og derfor har vi valgt at fokusere på de søgeord, der er ‘trending’. Vi udelader også diverse spam, resultater med stavefejl, og gentagelser.
Konkret laves Year in Search-listerne ved hjælp af forskellige både interne og eksterne værktøjer, der viser anonymiserede søgetendenser på et aggregeret niveau. Vi har blandt andet brugt data fra
Google Trends
, som er et offentlig tilgængelig og gratis værktøj, der viser indekseret søgevolumen på tværs af geografi, tid og søgeord. Her kan alle gå på opdagelse i tendenser, sammenhænge og forskelle søgninger på globalt, nationalt og regionalt niveau.
Labels
AdWords
Alerts
Anbefalinger
android
Android Market
android telefoner
brandnames
browser chrome
Budsimulator
Chrome notebook
Chrome OS
Chrome styresystem
Chrome webstore
Conversation Mode
COP15
copyright
Cykler
Danish
Data Liberation Front
decisive decade
dele fotos
dele video
Denmark Press Blog
doodle google
Fade
Fik du fat i den forkerte Jens?
fjerne indhold
Follow Your World
Følg din verden
Følg Julemanden J
Gmail
Googe Opinion Rewards
Google
Google +
Google Analytics
Google Android
Google Apps
Google Certified Partner
Google Chrome
Google Consumer Surveys
Google Docs
Google Earth
google enterprise
Google Instant
Google Maps
Google maps bikes
Google Market
Google Panel
Google Photos
Google Play
Google Street View
google søgninger
Google uddannelse
Google Wave
Google Zeitgeist
Google+ Youtube
Hangout
indsamle oplysninger
innovation
Interessebaseret annoncering
Julemanden
keywords
kollektiv trafik
kontrol
kort
kvalitet
kørselsanvisning
language barrier
Latitude
lister
Min Konto
mobil
Motorola
Named Hangout
navigation
Nobel
nobel prisen
Nobels fredspris
Nyt fra Google
On Air
Open Handset Alliance
Oversæt
overvågning
Partner Search
Password Manager
patent
picasa
privatliv
Rejseplanen
rejser
Research
ruteplanlægning
satellitbilleder
Screen sharing
Search
Seværdigheder i Danmark
sikkerhed
Sketchpad
skærmdeling
slette data
slette hus
sprogbarriere
steder
stemmeguide
Street View
streetview
søgealgoritme
Søgeindsigt
søgemaskine
Søgemuligheder
søgeord
søgeresultater
Søgning
søgning på dansk
tegneblok
the future foundation
Translate
Tyskland
ubeskyttede netværk
underretninger
varmærker
velgørenhed
venner
Wave
webmaster
websted af høj kvalitet
wi-fi
wi-fi wifi
Year in Search
You Tube
YouTube
YouTubeRewind
Zeitgeist
Zip and Download
Archive
2017
december
februar
2016
december
november
juli
juni
maj
2015
december
september
juni
marts
2014
september
august
juli
maj
marts
2013
december
november
juli
juni
maj
marts
februar
januar
2012
december
november
oktober
september
august
juli
juni
maj
april
marts
februar
januar
2011
december
oktober
september
august
juli
juni
februar
2010
december
oktober
september
august
juli
juni
maj
januar
2009
december
november
oktober
september
august
juni
maj
april
marts
januar
2008
december
Feed
Follow @GoogleDanmark