Denmark Press Blog
Den officielle danske nyhedsblog fra Google
Slip dine dokumenter fri!
mandag den 26. oktober 2009
Googles interne gruppe af ingeniører, der fokuserer på hvordan brugerne har kontrol over deres dokumenter og billeder på nettet, den såkaldte
Data Liberation
gruppe, udvikler løbende tjenester, så brugerne selv kan fjerne emner fra Googles “cloud”; dvs. online data tjenester.
I dag har gruppen via sin blog lanceret endnu en tjeneste "Zip and Download", der gør det muligt at downloade og evt. fjerne en række– eller alle – brugerens dokumenter fra Google Docs - i én arbejdsgang.
Denne nye tjeneste er resultatet af samarbejdet mellem Google Docs´ udviklingsteam og Googles Data Liberation Front, der er et lille team af udviklere, som arbejder for at gøre det nemt for brugere at overføre deres personlige data ind og ud af Googles tjenester ved at udvikle simple import- og eksport funktioner.
"Zip and Download" er en del af ca. et dusin forskellige friheds-features, som man finder på tværs af Googles tjenester. Lige fra Blogger, hvor man nemt kan importere- eller eksportere alt i en blog, til Gmail, hvor man kan eksportere alle sine kontakter (f.eks. i csv-format) eller hente sine mail ned til sit Outlook- eller Thunderbird mailprogram via POP3. Hvis man ønske
r at slette sine mails fra Gmail har man derved en offline version på sin egen computer.
Med Google Docs "Zip and Download" tjenesten kan man samle sine Google Docs dokumenter i det format man ønsker (MS Office, Open Office, PDF, etc.), og downloade dem som en zip-fil. Man behøver ikke længere at downloade hvert dokument for sig (hvad der tager lang tid, hvis man har flere tusinde dokumenter); bare vælg de ønskede dokumenter og klik på "More Actions", hvorved alle dokumenterne bliver downloadet på én gang.
Hvis I vil læse mere om Data Liberation så se her:
dataliberation.org
, eller følg os på Twitter
@dataliberation
, eller brugere kan komme med forslag til hvilke tjenester eller features man synes skal få friheden gennem Googles Data Liberation
Moderator page
.
Malware, internettet og søgemaskiner
tirsdag den 20. oktober 2009
Det sker af og til at emnet om hvordan søgemaskiner bliver brugt til at sprede internetvirus og spam- eller hackerprogrammer, samlet set kaldet malware, dukker op i medierne. Hos Google er vi glade når der kommer fokus på området, da malware er en udfordring for hele IT-industrien, og en udfordring, som mange virksomheder prøver at imødegå på hver deres måde: fra anti-virus software til private eller virksomheder til beskyttelse af hjemmesider og spamfiltre i e-mail-programmer.
Artiklen handler meget om Google, men det er som sagt en udfordring som alle i branchen arbejder på. Faktisk er Google på mange måder en forgangsvirksomhed når det kommer til anti-malware forskning og teknologi. For at beskytte vore brugere, har vi automatiserede skannere som konstant gennemsøger vores index for at finde malware og phishing-forsøg. Sider, der bliver identificerede som så, bliver brugerne advaret imod, når de bruger vores tjenester. Mange browsers som Firefox, Safari og vores egen Chrome bruger vores data til at vise lignende advarsler.
Vi gør også webmaster opmærksomme på, hvis der sider er blevet inficerede, og arbejder sammen med dem og stiller information og resourcer til rådighed, så de kan få fjernet infektionen fra deres sites. I mandags lancerede vi en ny tjeneste i Webmaster tools, der hedder
Malware Details
, som giver information om hvad vore scannere har fundet (inklusive bider af koden, hvis det er muligt).
At bruge Googles tjenester til forsætligt at sprede malware er et brud på vores retningslinjer og vi arbejder aktivt på at finde og fjerne sider, der forsøger at sprede malware fra vores indeks og indholdsnetværk. Til dette formål bruger vi både manuelle og automatiserede processer.
Vi deler også ofte vores malware forskning, som vores anti-malware eksperter står for, med andre, f.eks.
her
og
her
.
Det gør vi fordi det er et meget vigtigt område, og kun ved at samarbejde i branchen kan vi bekæmpe malware og virus.
Gmail indfører kvaje-sikring
tirsdag den 13. oktober 2009
Sidste år lancerede Google en udvikler-sandkasse, Gmail labs, hvor folk i et forum kan udvikle nyttige (og måske også ikke så nyttige, men ganske fornøjelige) eksperimentelle features. En hel del af de ting, der blev udviklet, viste sig at falde inden for en helt speciel kategori: kvaje-sikringer der renser ud i pinligheder, som f.eks. "holde mail-mund med tilbagevirkende kraft", "ups, det foto sendte jeg ikke bare til chefen" for ikke at tale om "arghhh - jeg kom til at trykke send".
De nye features på Gmail, der kan få de mest krumme tæer og røde kinder til at forsvinde, finder man ved at klikke på det lille grønne ikon ved indstillinger. Det er bl.a. dejlige funktioner som:
Lad være med at sende alligevel, UNDO SEND
: hvor mange gange har man ikke lidt kækt trykket SEND og i nannosekundet efter tænkt . argh - det var nok lige lovligt hurtigt, for mail'en blev sendt til den forkerte person med den forkerte besked. UNDO SEND kalder en email tilbage i op til 10 sekunder efter at du har trykket send - og ja - 10 sekunder er faktisk rimelig lang tid i denne sammenhæng!
Mail Goggles
(nej du ser ikke dobbelt; der står dobbelt g - ikke dobbelt o). Mail Goggles giver dig muligheden for liiiiige at eftertjekke, hvad det er, du har gang i. Denne helt specielle feature kommer kun frem i weekenden mellem 22.00 og 04.00 om morgenen. Hver gang du vil sende en mail kommer der et lille regnestykke. Hvis du ikke kan løse det, skal du måske overveje at vente med at sende din e-mail til du har fået sovet og er helt frisk i hovedet.
Glemt vedhæftnings-detektor
: hvis du skriver ordene "vedhæftning" eller "attachment" i din email, men ikke vedhæfter et dokument, får du en påmindelse om, at du evt. burde vedhæfte noget.
Sidst men ikke mindst er Gmails udvikler-sandkasse lab-folk meget stolte over, at kunne præsentere den ultimative "Ups, sendte jeg virkelige det"- fjerner:
Glem ikke Bob
. Tænk lige på, hvor mange gange du har sendt den forkerte mail til de forkerte mennesker.
Glem ikke Bob-funktionen er simpelthen, at når du vælger e-mail-modtagere, kommer Gmail med forslag til andre personer, du kan tilføje, baseret på de grupper af personer, du oftest sender e-mails til. Denne funktion er selvfølgelig knyttet sammen med
Fik du fat i den forkerte Jens?
Denne funktion skulle gerne sikre mod at man kommer til at maile de sjove fest billeder til Jens (din chef) i stedet for Jens (din ven) ved et uheld? Hvis du sender en e-mail til flere end to personer samtidig, kontrollerer Gmail, om du medtog Jens Hansen i stedet for Jens Jensen ud fra de grupper mennesker, du oftest sender e-mails til.
Alle disse skønne funktioner finder man i toppen af højre hjørne på skærmen. Klik på det lille grøn hat symbol for at se alle Gmail Labs funktionerne. Men husk: Gmail Labs er en testplatform til eksperimenterende funktioner, der ikke er helt klar til at blive offentliggjort. De kan til enhver tid muligvis ændre sig, gå ned eller forsvinde. Det gælder også funktionen:
Tilbage til Beta
, hvor man kan varme sjælen ved at putte det gammel kendte beta-mærke tilbage på Gmail logoet.
Hurtig, enkel og nu stilet: Google Chrome med kunstnertemaer
tirsdag den 6. oktober 2009
I den seneste udgave af Google Chrome lancerede vi muligheden for at tilpasse browseren med temaer, og vi har været glade for at høre den meget positive feedback, vi har fået på det.
Derfor lancerer vi nu kunstnertemaer til Google Chrome. Vi har bedt førende kunstnere, arkitekter, musikere, filmskabere og designere fra hele verden om at komme med deres bud på temaer til Chrome. Resultatet er en spændende samling af tover 100 emaer, der fusionerer kunst og teknologi.
Vi er meget stolte af at have fået mulighed for at samarbejde med kunstnere som Jeff Koons, Jenny Holzer, Karim Rashid, Jonathan Adler, Oscar de la Renta, Anita Kunz, Tom Sachs, Kate Spade, Donna Karan, Kid Robot, Dolce & Gabbana, Michael Graves, Todd Oldham, Yann Arthus-Bertrand, Mariah Carey, og Wes Craven (og det er langt fra dem alle!). Vi vil gerne takke dem alle for at have delt deres visioner, fantasi og hårde arbejde til samarbejdet.
Kunstnertemaerne kan findes i den nyeste version af
Google Chrome
.
Labels
AdWords
Alerts
Anbefalinger
android
Android Market
android telefoner
brandnames
browser chrome
Budsimulator
Chrome notebook
Chrome OS
Chrome styresystem
Chrome webstore
Conversation Mode
COP15
copyright
Cykler
Danish
Data Liberation Front
decisive decade
dele fotos
dele video
Denmark Press Blog
doodle google
Fade
Fik du fat i den forkerte Jens?
fjerne indhold
Follow Your World
Følg din verden
Følg Julemanden J
Gmail
Googe Opinion Rewards
Google
Google +
Google Analytics
Google Android
Google Apps
Google Certified Partner
Google Chrome
Google Consumer Surveys
Google Docs
Google Earth
google enterprise
Google Instant
Google Maps
Google maps bikes
Google Market
Google Panel
Google Photos
Google Play
Google Street View
google søgninger
Google uddannelse
Google Wave
Google Zeitgeist
Google+ Youtube
Hangout
indsamle oplysninger
innovation
Interessebaseret annoncering
Julemanden
keywords
kollektiv trafik
kontrol
kort
kvalitet
kørselsanvisning
language barrier
Latitude
lister
Min Konto
mobil
Motorola
Named Hangout
navigation
Nobel
nobel prisen
Nobels fredspris
Nyt fra Google
On Air
Open Handset Alliance
Oversæt
overvågning
Partner Search
Password Manager
patent
picasa
privatliv
Rejseplanen
rejser
Research
ruteplanlægning
satellitbilleder
Screen sharing
Search
Seværdigheder i Danmark
sikkerhed
Sketchpad
skærmdeling
slette data
slette hus
sprogbarriere
steder
stemmeguide
Street View
streetview
søgealgoritme
Søgeindsigt
søgemaskine
Søgemuligheder
søgeord
søgeresultater
Søgning
søgning på dansk
tegneblok
the future foundation
Translate
Tyskland
ubeskyttede netværk
underretninger
varmærker
velgørenhed
venner
Wave
webmaster
websted af høj kvalitet
wi-fi
wi-fi wifi
Year in Search
You Tube
YouTube
YouTubeRewind
Zeitgeist
Zip and Download
Archive
2017
december
februar
2016
december
november
juli
juni
maj
2015
december
september
juni
marts
2014
september
august
juli
maj
marts
2013
december
november
juli
juni
maj
marts
februar
januar
2012
december
november
oktober
september
august
juli
juni
maj
april
marts
februar
januar
2011
december
oktober
september
august
juli
juni
februar
2010
december
oktober
september
august
juli
juni
maj
januar
2009
december
november
oktober
september
august
juni
maj
april
marts
januar
2008
december
Feed
Follow @GoogleDanmark