Opslag

Op i skærmformat: To millioner voksne danskere ser YouTube på tv’et






Danskere bruger i stigende grad mere tid på at se YouTube på den store skærm. Det viser nye tal fra streamingtjenesten. Udviklingen kommer til udtryk i en fortsat tiltagende mængde kvalitetsindhold, vurderer branding lead for YouTube i Nordeuropa.




Danskernes medievaner udvikler sig betragteligt i disse år. Streaming vinder frem og overgår i dag flow-tv i forhold til antallet af seere og sete minutter. Det skinner også igennem på YouTube, der nu runder et skarpt hjørne. For første gang streamer flere end to millioner danskere over 18 år YouTube på tv’et minimum en gang om måneden. 



Det viser nye tal fra videotjenesten, som også viser, at netop tv’et er den skærmtype med størst stigning i antallet af seere.



“Der er en markant udvikling i retning af tv’et som en primær skærm at se YouTube på. Udviklingen bunder dels i en generel tendens, hvor flere streamer fra tv’et, og dels i, at YouTube i dag har mere indhold i høj kvalitet og indhold, som folk typisk ser på en stor skærm”, siger Andreas Plesner, Branding Lead for YouTube i Nordeuropa. 



Han peger bl.a. på YouTubes sportsindhold, som er steget med 30% på den store skærm det seneste år, eksempelvis gennem visning af Formel 1 og fodbold fra de største ligaer. Også OL i Paris slog med godt 2 milliarder globale visninger de tidligere rekorder med længder.



Seernes vaner skaber indholdet


Bevægelsen mod streaming har været i gang i mere end et årti. I 2022 streamede danskerne ifølge DR’s rapport Medieudviklingen for første gang mere, end de så flow-tv. Og i 2023 var afstanden mellem de to kun vokset.



En stor del af danskernes streaming foregår netop på tv’et, og det gælder også for YouTube. Og at flere nu ser YouTube på den store skærm, har stor betydning for indholdet på tjenesten.



“Indholdet og brugernes adfærd følger og påvirker hinanden. På tv’et har brugerne en adfærd, der minder om klassisk tv-sening. Det er ofte familier og flere, der ser noget sammen, så indholdet ligner i type og kvalitet indhold fra primetime på traditionelle tv-kanaler. Jo mere af den type indhold, der er, jo mere attraktivt bliver det også at se YouTube på den store skærm i stuen,” siger Andreas Plesner.  



Danskernes ændrede medievaner og adfærd på YouTube går igen på tværs af flere lande. Derfor er der kommet flere professionelle indholdsskabere til. I dag kan brugere derfor i stigende grad se velproducerede nyhedskanaler som Vice News, og så er der fortsat flere YouTubere, der i takt med det stigende seertal udvikler professionelle produktionsselskaber med flere fuldtidsansatte. 



Overordnet ser flere end fire millioner voksne danskere YouTube en gang om måneden på tværs af enheder. 

Laserteknologi i undervisningen: Google giver støtte til nye, innovative projekter i Fredericia



Tre lokale projekter i Fredericia og et i Kolding modtager økonomisk støtte fra Google. Foruden nye, digitale muligheder i folkeskolerne er der også hjælp til et musikprojekt for demensramte og et digitalt læringsprojekt i Naturpark Lillebælt.

Google afslører i dag, hvilke organisationer i Fredericia og omegn som modtager økonomisk støtte til konkrete projekter, der skal udvikle lokalområdet. 

I denne omgang får fire lokalprojekter en håndsrækning gennem legatpuljen Datacenter Community Grants. Det største af legaterne går til Fredericia Kommune til indkøb af såkaldte lasercuttere, der kan udvikle prototyper - lidt i stil med 3D-printere - hvilket skal foregå i Maker-miljøerne på størstedelen af byens folkeskoler. Derudover går legaterne til Demensfællesskabet Lillebælt, Naturpark Lillebælt og Forældreforeningen ved Eltang Skole og Børnehave i Kolding.

“Det ligger os meget på sinde at bidrage til at udvikle lokalsamfundet omkring Fredericia, og heldigvis har vi modtaget rigtig mange ansøgninger fra spændende initiativer med et digitalt snit. Det er fantastisk at se så meget innovativ nytænktning ude på eksempelvis folkeskolerne, og vi glæder os over at kunne give et yderligere rygstød,” siger Googles politiske chef for datacentre i Norden, Niels Martin Andersen.

Teknologisk undervisning, musikterapi og digitale læringsoplevelser

Fra årets legatpulje får Fredericia Kommune knap én million kroner til indkøb af såkaldte lasercuttere til Maker-miljøer på skolerne. Miljøerne spiller en nøglerolle i at undervise i design og teknologiforståelse, og lasercuttere er en af de teknologier, som er bedst til at pirre elevernes interesse og engagement i både de kreative og de naturvidenskabelige fag. 

Med lasercutteren får eleverne succesoplevelser med en avanceret digital teknologi. De vil kunne udforske og eksperimentere med bl.a. designprocesser og materialer - og har mulighed for hurtigt at omdanne deres digitale designs til fysiske prototyper. Det styrker deres tro på egne evner i en bred forstand.

”Vi ønsker, at alle elever i Fredericia Kommune er med på A-holdet, når det kommer til at mestre og forstå de nyeste teknologier. Så vi er naturligvis utrolig glade for, at Google ser potentialet i den store indsats, vores skoler gør på dette område, og at Google har valgt at støtte os i at skabe endnu bedre vilkår for vores elever, så de kan opnå de nødvendige kompetencer til fremtiden,” siger Ole Steen Hansen, formand for Børne- og skoleudvalget i Fredericia Kommune.

Derudover modtager Forældreforeningen ved Eltang Skole og Børnehave ca. 300.000 kroner til etableringen af et Maker-miljø på Eltang Skole. Støtten går blandt andet til indkøb af 3D-printere, computere til programmering og software til at lære programmering.

Naturpark Lillebælt modtager 300.000 kroner til et såkaldt Augmented Reality-projekt, hvor lokale skoler og børn i øvrigt kan lære om dyre- og plantelivet i Lillebælt, særligt med fokus på marinbiologi og naturbevarelse. 

Endelig får Demensfællesskabet Lillebælt 200.000 kroner til et digitalt projekt med fokus på musikterapi til demensramte. 

Det er femte år i træk, at Google uddeler legater i Fredericia og omegn.

Sådan Googlede danskerne i 2024: Interessen for politik og demokrati boomer





Danskernes nysgerrighed på politik og demokrati har været udtalt i løbet af 2024. Det viser Googles opgørelse over årets søgninger, hvor Trump, Harris og spørgsmål til valg lige fra EU til danske menighedsråd optræder. 

“Hvordan stemmer man ved et valg i Danmark?” Det spørgsmål har danskere i udbredt grad søgt svaret på i årets løb med hjælp fra Googles søgefelt. 

Spørgsmålet er det mest stillede hvordan-spørgsmål på Google sammenlignet med sidste år, og det skriver sig dermed ind i en større tendens for 2024. Nemlig at danskerne flittigt har søgt information om politik og demokrati. Det viser Googles årlige opgørelse over årets søgninger. 

På listen over de spørgsmål, som er steget mest sidste sidste år, er eksempelvis, hvordan brevstemmer manhvordan går det valget i USAhvad er en svingstat, og hvordan stemmer man til menighedsrådsvalg

Samtidig optræder Donald Trump og Kamala Harris begge på listen over årets mest googlede personer på henholdsvis femte- og sjettepladsen.

“Der går en lige linje mellem årets søgninger på Google og de begivenheder, der har betydning for befolkningen. Derfor er det også positivt at se, at danskernes politiske og demokratiske interesse lever i bedste velgående, lige fra den helt store klinge omkring præsidentvalget og ned til helt lokale valg til et dansk menighedsråd”, siger Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef for Google i Danmark.

Sportsfeberen ramte i sommer

Foruden den store politiske interesse har årets store mediehistorier haft betydning for, hvad danskerne googlede. Det gælder branden på Børsen, dokumentaren Den Sorte Svane, en række dødsfald blandt kendte og så sommerens mange sportsbegivenheder.

Årets helt store højdespringer er, knap så overraskende, søgningen EM og en række relaterede søgninger som Euro 2024EM håndboldEM fodbold og søgninger på specifikke kampe. 

Derudover har både De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege været blandt årets søgetrends. I den forbindelse har danskerne i større udstrækning end sidste år søgt på en lang række mindre udbredte discipliner, fx kombineret sportsklatringbreakdance og paralympisk bueskydning.

Endelig afslører årets højdespringere blandt hvad-spørgsmål, at diverse stoffer har været på dagsordenen i år - eksempelvis hætter, opioider og GHB. 


Top-10 mest googlede personer i 2024:

1. Taylor Swift

2. Martin Brygmann

3. Søren Pape Poulsen

4. Katherine Diez

5. Donald Trump

6. Kamala Harris

7. Dronning Margrethe

8. Johnny Madsen

9. Mikkel Hansen

10. Liam Payne

 

Højdespringerne - personer (altså dem, hvor søgevolumen STEGET mest det seneste år):

1. Martin Brygmann

2. Søren Pape Poulsen

3. Liam Payne

4. Johnny Madsen

5. Ulf Pilgaard

6. Erik Clausen

7. Donald Trump

8. Morten Stig Christensen

9. Kamala Harris

10. Kong Frederik



Højdespringerne - generelt: 

1. EM

2. Martin Brygmann

3. Søren Pape Poulsen

4. Liam Payne

5. OL

6. Johnny Madsen

7. Ulf Pilgaard

8. Erik Clausen

9. Paralympiske lege

10. Den Sorte Svane



Højdespringere - Hvordan?

1. Hvordan stemmer man ved valg i Danmark?

2. Hvordan brevstemmer man?

3. Hvordan smitter abekopper?

4. Hvordan startede branden i Børsen?

5. Hvordan går valget i USA?

6. Hvordan stemmer man blankt?

7. Hvordan taber man fedt på maven?

8. Hvordan stemmer man til menighedsrådsvalg?

9. Hvordan kan en personsøger eksplodere?

10. Hvordan siger man nej på kinesisk?

 


Højdespringere - Hvad?

1. Hvad er Børsen?

2. Hvad er en personsøger?

3. Hvad er en shaman?

4. Hvad er en hætter?

5. Hvad er opioider?

6. Hvad er GHB?

7. Hvad er en svingstat?

8. Hvad er en komet?

9. Hvad er en facist?

10. Hvad er Nations League?



Højdespringere - Hvorfor?

1. Hvorfor skal man tage jodtabletter?

2. Hvorfor brænder Børsen?

3. Hvorfor får man en hjerneblødning?

4. Hvorfor blev Prins Henrik ikke konge?

5. Hvorfor brændte Notre Dame?

6. Hvorfor er Israel med i Eurovision?

7. Hvorfor bliver Mary dronning?

8. Hvorfor flager busserne den 5. februar 2024?

9. Hvorfor er Rolf Sørensen ikke kommentator?

10. Hvorfor flages der på halt i dag?




Fakta: Sådan laves listerne

  • Year in Search-listerne laves på to måder
    • ‘Højdespringerne’ er de søgeord, som er steget mest i 2024, set i forhold til 2023 (dog med et vist minimum antal søgninger).
    • ‘Mest googlede’ måles på rå søgevolumen.
  • De mest googlede ord overordnet set er år efter år såkaldte navigationssøgninger som ‘Facebook’, ‘YouTube’, ‘BT’ og ‘EB’ osv. De siger derfor ikke noget om året, der er gået. Men eksempelvis personer kan godt måles på den måde.