Denmark Press Blog
Den officielle danske nyhedsblog fra Google
Year in Search: Det googlede danskerne i 2016
onsdag den 14. december 2016
Hvert år op til jul løfter Google sløret for, hvem og hvad danskerne har interesseret sig særligt for i det forgangne år, og som derfor kan kategoriseres som årets mest trendende søgninger. Vi kalder det Year in Search.
Year in Search giver en helt særlig indsigt i, hvilke personer, begivenheder og spørgsmål der ligger danskerne på sinde. For vi søger efter det, vi hører om og tænker på, og som vi gerne vil vide mere om. Her og nu. Det er Googles opgørelse over årets mest trendende søgninger et tydeligt bevis på.
Jeg googler det lige...
Danskerne er nysgerrige og videbegærlige og tyer ofte til Google, når der skal svares på et konkret spørgsmål - fra kalorieindholdet i en pizza til reglerne for procentregning - eller når vi hurtigt skal tjekke op på de personer og emner, vi hører om i medierne eller diskuterer ved frokostbordet.
I 2016 har danskerne været særligt optaget af en række store sportsbegivenheder, den norske ungdomsserie SKAM, familien Trump og ikke mindst tre af de helt store, musikalske personligheder, som vi har sagt farvel til i løbet af året. Trods en række ikoniske personligheder og sportsbegivenheder er det dog årets megahit på spilfronten, Pokémon Go, der tager prisen som årets mest trendende søgeord.
Nedenfor kan du se et udvalg af de danske Year in Search-lister for 2016. Se alle 12 lister
her
.
Se søgelister for andre lande og årets Year In Search-video på
google.com/2016
.
Sådan laves Year in Search listerne
De danske Year in Search-lister er lavet på baggrund af de søgeord, som har haft den største søgetilvækst i det forgangne år, dog med et minimum antal absolutte søgninger. Der er nogle ting, personer og begreber, vi altid søger på, og som derfor altid ligger højt på søgelisterne. De søgninger siger ikke så meget om, hvad vi har været særligt optaget af i 2016, og derfor har vi valgt at fokusere på de søgeord, der er ‘trending’. Vi udelader også diverse spam, ikke-familievenlige emner, gentagelser og irrelevante data.
Konkret laves Year in Search-listerne ved hjælp af forskellige både interne og eksterne værktøjer, der viser anonymiserede søgetendenser på et aggregeret niveau. Vi har blandt andet brugt data fra
Google Trends
, som er et offentlig tilgængelig og gratis værktøj, der viser indekseret søgevolumen på tværs af geografi, tid og søgeord. Her kan man gå på opdagelse i tendenser, sammenhænge og forskelle søgninger på globalt, nationalt og regionalt niveau. Foruden Google Trends har vi benyttet os af en række lidt mere komplekse, interne værktøjer.
Skrevet af Anne Sofie Kirkegaard, Communications Manager, Google Danmark.
YouTube Rewind: De største YouTube-succeser i 2016 set med danske øjne
onsdag den 7. december 2016
Hvert år i december offentliggør YouTube de videoer, som har fået mest opmærksomhed i det forgangne år. Listerne over de mest populære YouTube-videoer er baseret på, hvor mange gange en video er vist, men også hvor meget den er delt, liket og kommenteret. Den danske liste for 2016 er et samsurium af sjove, rørende og underholdende videoer og afspejler således den store kreativitet, som fylder YouTube.
Klassens sjove drenge
På den danske top 10 over årets mest populære YouTube-videoer (som ikke inkluderer musikvideoer fra etablerede pladeselskaber) finder vi flere unge fyre, der har gjort det til deres claim to fame, at underholde danskerne med opsigtsvækkende, sjove og skøre videoer. Helt i toppen troner stjernerne Adam & Noah, mens Armin Merusic, som stod bag sidste års nr. 1, i år må nøjes med andenpladsen.
En anden af klassens sjove drenge er Benjamin Jønsson, som med videoen “Sange i Virkeligheden #5” sender en satirisk hilsen til nogle af årets største pophits. Det samme gør den
komikalske
troubadur Dan Andersen i sin video “Prøv lige at se mig”, som er inspireret af Gulddrengs kæmpehit “Se mig nu”.
We are the world
Men det er ikke sjov og ballade det hele. I år har der nemlig også sneget sig en reklamefilm med på listen over årets mest populære YouTube-videoer. Det er Momondos kampagnevideo ‘The DNA Journey’, der i sommers fik stor opmærksomhed både i Danmark og uden for landets grænser med historien om, hvordan menneskers biologiske ophav i mange tilfælde rækker langt ud over vores fødeland og den kultur, vi identificerer os med. En stærk og bevægende fortælling, som hylder mangfoldigheden og tydeligvis ramte mange lige i hjertet.
Highway to fame
Det samme gjorde 13-årige Valdemar Gravesen, der stillede op i TV2s populære talentshow Danmark har Talent og blæste dommerne bagover med sin version af rockklassikeren Highway to Hell af AC/DC. Klippet fra Valdemars audition er den fjerde mest populære video på årets YouTube top 10.
Egotrip
På en tredjeplads finder vi en video, som sætter en fed streg under danskernes nationale stolthed. Der er nemlig næsten ikke noget, vi elsker mere, end når nogen fra det store udland får øjnene op for lille Danmark. Og det var netop, hvad Paul B fra den populære kanal Geography Now! gjorde. Han har sat sig for at anmelde alle verdens lande fra A-Z, og i sommeren 2016 var turen kommet til gode gamle Dannevang. Råt for usødet giver Paul B sin udlægning af, hvad der er værd at vide om Danmark og danskerne.
Den danske 2016 Top 10 på YouTube
Adam & Noah - Danser Sådan Her (Musikvideo)
Armin Blaze - Squad Goals ft. Eiqu [Official Video]
Geography Now! Denmark
Valdemar Gravesen - Danmark har talent - Audition 3
Guldtuben 2016 LIVE kl. 20.30 #guldtubendk2016
Fie Laursen - Min Ærlighed
Novopleco - VORES MORGEN RUTINE!
Benjamin Jønsson - Sange i Virkeligheden #5
Dan Andersen - Prøv lige at se mig.
momondo – The DNA Journey
Musik: Dansk rap og pop i top
På listen over årets mest populære musikvideoer indtager de danske hitmagere Blak, Gilli og Gulddreng top tre. På førstepladsen troner Blak med “Nede Mette”, som blev foråret og sommerens helt store landeplage, skarpt forfulgt af raptalentet Gilli. Fænomenet Gulddreng, som har taget den danske ungdom med storm, har hele to sange i top 10: “Se mig nu” på tredjepladsen og “Model” på niendepladsen.
Internationale stjerner som Sia, Major Lazer, Fifth Harmony og Brandon Beal er også at finde på listen - side om side med danske Lukas Graham, Sleiman, Volbeat og Johan Olsen fra Magtens Korridorer.
Den danske 2016 Top 10 for musikvideoer på YouTube
Blak - Nede Mette ( Lyrikvideo )
Gilli - Tidligt Op
Gulddreng - Se Mig Nu
Fifth Harmony - Work from Home ft. Ty Dolla $ign
Volbeat - For Evigt ft. Johan Olsen
Sleiman - Bomaye ft. Livid, MellemFingaMuzik
Major Lazer - Cold Water (feat. Justin Bieber & MØ) (Official Lyric Video)
Brandon Beal - Golden ft. Lukas Graham
Gulddreng - Model
Sia - Cheap Thrills (Lyric Video) ft. Sean Paul
Se eller gense tidligere års danske YouTube-hitlister, klik
her
.
Skrevet af Anne Sofie Kirkegaard, Communications Manager, Google Danmark.
Google Password Taskforce - til kamp for bedre passwords
torsdag den 10. november 2016
Danske børn og unge er storforbrugere af online-tjenester som Instagram, Snapchat og YouTube. De alleryngste kunne swipe, før de kunne gå.
Det er derfor nærliggende at tro, at de digitale indfødte er tilsvarende tjekkede til at holde hackerne og andre ubudne gæster ude med et sikkert password. Desværre forholder det sig ikke helt sådan.
I en
ny undersøgelse
* har vi kigget nærmere på de unges password-vaner, og vi kan desværre konkludere, at der er plads til forbedring. Vi har derfor i denne uge søsat kampagnen Google Password Taskforce i samarbejde med tre fabuløse YouTubere, som deler deres tanker om online-sikkerhed og giver kreative tips til, hvordan man aktiverer hjernebarken og finder på et godt og sikkert password. For eksempel ved hjælp af sin yndlingssang.
Danske unges password-vaner
Vores undersøgelse viser blandt andet, at størstedelen af danske unge har svært ved at huske forskellige passwords, og derfor ofte bruger den samme adgangskode på forskellige platforme. Det kan sammenlignes med kun at have en enkelt nøgle, som passer både til cyklen, cykelskuret, hoveddøren og arbejdet. Det ville være rart, for så var der lidt mindre at bære rundt på, men det ville ikke være en særlig sikker løsning.
Undersøgelsen viser også, at knap to ud af tre sjældent eller aldrig tænker over, at deres profiler kan blive hacket. Og at kun 44 procent af de unge har snakket med deres forældre om datasikkerhed og vigtigheden af at beskytte sine online profiler.
Vi har samlet de mest interessante resultater fra undersøgelsen i en rapport, som du kan finde
her
.
Hvilken password-persona er du?
På baggrund af undersøgelsen har vi identificeret fem forskellige password-personaer, der har hver deres mere eller mindre anbefalelsesværdige strategi, når der skal opfindes nye kodeord: Fra Hacktivisten, der har idolplakater af Edward Snowden på væggen, over Egoisten, der kun kan tænke på sig selv, til Den fantasiløse, som har brug for et kreativt spark bagi for at finde på et kodeord, som ikke er på listen over de
10 mest brugte passwords
.
Hvis man kan genkende sig selv i de to sidstnævnte, bør man smutte ind på
Min Konto
og ændre sin adgangskode. Til det formål kan man søge hjælp hos huskekongen Mathias Obdrup, der har lært sig selv at huske de vildeste ting. Med en
simpel teknik
viser han, at det hverken kræver en uddannelse i datalogi eller en hukommelse som Rainman at lave en unikt kode, som er let for dig at huske, men som selv den mest garvede hacker må give op overfor.
Mathias har også hjulpet den populære blogger og Youtuber Simone Wulff med at lave et
uknækkeligt password
. Sammen med Simon aka
Flamesman1
udgør de tre Googles Password Taskforce, som skal hjælpe os med at få fortalt de gode password-råd, uden at der går for meget løftet pegefinger i den.
4 trin til at holde hackerne ude
Når alt kommer til alt, så handler det dog stadig om handling. Og heldigvis behøver det hverken være svært eller tidskrævende, at sikre sig online. Vi har samlet 4 gode råd til online sikkerhed, der kun kræver lidt kreativ tænkning og et par klik. De gælder for gamle såvel som unge, så det er bare at komme i gang: 1. Lav et godt,
sikkert password
2. Brug Chromes
Password Manager
3. Slå
totrinsbekræftelse
til 4. Tag et sikkerhedstjek på
Min Konto
- her har vi samlet en række brugbare værktøjer til at sikre din Google-konto og kontrollere dine data.
Skrevet af Anne Sofie Kirkegaard, Communications Manager, Google Danmark.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Louise Wendelbo, Geelmuyden Kiese
+45 28 44 77 56 // louise.wendelbo@gknordic.com
*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 508 CAWI-interview med danskere i alderen 13-23 år, i perioden 7. - 19. oktober 2016.
Tag Google med på ferie - rejsemakker i lommeformat
onsdag den 13. juli 2016
Sommerferien er i gang og med den følger en ikke ubetydelig omgang planlægning. Uanset om du allerede har pakket kufferterne, er ved at planlægge logistikken, eller søger inspiration til aktiviteter på ferien, kan du bruge Google hele vejen. Her følger en række tips til den optimale ferieplanlægning med Google som betroet rejsekammerat.
Navigér uden om køen
Med
Google Maps
kan du planlægge ruter og indlægge flere
forskellige stop undervejs
på rejsen. Derudover kan Google Maps vise åbningstider og hvilke tidspunkter af døgnet, man har størst mulighed for at
undgå lange køer
ved butikkerne eller turistattraktionerne. Og for at styre uden om svimlende roaming-priser kan du på forhånd downloade kort i Google Maps til enten smartphone eller tablet og
finde vej offline
uden at data-regningen stikker af.
Både hjemmefra og på farten kan du på Google Maps løbende tjekke opdateringer for både trafik, rejseplaner for offentlig transport samt
gå- og cykelruter
til dit rejsemål.
Gem og del dine egne kort
Med
My Maps
er det slut med overstregninger og blyantstreger i et udtjent turistkort. My Maps giver dig mulighed for at lave dine egne digitale kort og plotte eksempelvis dit hotel, en seværdighed eller en besøgsværdig restaurant eller butik direkte ind i kortet. Dit kort kan derefter deles med dine rejsekammerater via ”Share”-knappen eller uploades til Google Drive, så du har det lige ved hånden, ligegyldigt hvilken enhed du bruger.
At finde vej et ukendt sted kan ofte være en forvirrende affære. Navigationen i Google Maps hjælper dig ikke alene med at finde vej, men også med
pludselige ruteændringer og at finde relevante steder, mens du er på farten
.
Explore-funktionen
viser dig automatisk interessante tilbud i lokalområdet, og hvis nysgerrigheden er for stor, kan du med Indoor Maps udforske steder, allerede inden du tager afsted. Tag for eksempel et smugkig rundt i det olympiske stadion før
OL i Rio
.
Gå på opdagelse hjemmefra
Med
Street View
kan du zoome ind og udforske hele verden i øjenhøjde, som om du var der selv. Du kan for eksempel tage et hurtigt kig indenfor i
Miniatur Wunderland i Hamborg
, og se om det skulle være et besøg værd. Er du mere til naturoplevelser, kan du tage en
togtur gennem de Schweiziske alper
.
”Do you speak English”? … Sprog kan ofte være en barriere, når man rejser i et fremmed land. Alene at forstå et menukort eller formidle en bestilling til en udenlandsk tjener kan være anledning til adskillige misforståelser. Med
Google Translate
app’en er de unødvendige misforståelser nemme at undgå: fat telefonen, sig ”
OK Google
” og indtal eller indtast, hvad du vil oversætte. App’en giver dig svaret på et splitsekund, så du kan gøre dig forståelig. Eksperttip:
Translate app’en
kan oversætte et helt menukort direkte til dansk via kameraet – tag et billede og app’en klarer oversættelsen for dig. Se en introduktionsvideo til funktionen
her
.
Gem, del og genoplev de gode stunder
Ingen ferie uden feriefotos! Men de mange billeder kræver lagerplads – og den er helt gratis i Google Photos. Med
Google Photos
kan du desuden lave et fotoalbum fra ferien og dele det med dine rejsekammerater. Hjemme igen kan du lynhurtigt finde feriens bedste billeder frem -
Google Photos
organiserer automatisk dine fotos, så du nemt kan søge dem frem ved hjælp af forskellige søgeord - eller via en emoji. Søg for eksempel på ‘strand’, og app’en giver dig overblik over alle dine vandkantsbilleder, eller søg på ”rutsjebane” for at finde billedet af moster Elly i Dæmonen.
Skrevet af Anne Sofie Kirkegaard, Communications Manager, Google Danmark.
World Refugee Day
mandag den 20. juni 2016
Da Walaa lagde et billede på de sociale medier, der talte imod vold i hjembyen Jairoud i Syrien kostede det ham tre måneders voldelig varetægtsfængsling. Med sin familie flygtede han fra landet gennem Tyrkiet og videre til Grækenland, hvor de nu bor i en flygtningelejr nær grænsen til Makedonien.
Selvom internettet var en af grundene til, at Walaa måtte flygte fra Syrien, har muligheden for at være online også spillet en afgørende rolle i, at han har kunnet genopbygge sit liv i Grækenland. Mens han boede i de græske flygtningelejre, brugte Walaa YouTube til at lære engelsk, og hans sprogkundskaber er nu så gode, at han har arbejde som oversætter og er blevet en stemme for andre flygtninge i samme situation. Men Walaa er langt fra færdig; hans næste mål er at lære græsk.
Når flygtninge i hele Europa skal tilpasse sig til nye vilkår og situationer, er adgang til information og uddannelse afgørende for at de udvikler de færdigheder, de har brug for. Sidste efterår opfordrede vi til at støtte en kampagne, som hjælper flygtninge med at få adgang ikke kun til grundlæggende og livsnødvendig humanitær bistand, men også til ressourcer, der kan bygge bro til deres nye samfund.
Siden da har vi hjulpet
International Rescue Committee
med at opbygge en
informationscentral
for flygtninge og assisteret
Mercy Corps
i udviklingen af
Translation Cards
, som gør det lettere for feltarbejdere at kommunikere på tværs af sprog. Vi har også hjulpet
NetHope
med at installere billige WiFi-forbindelser i flygtningelejre og støttet uddannelse af flygtninge gennem
Kiron
- en NGO, der tilbyder både online og offline universitetsuddannelser, som er skræddersyet til flygtninge.
Foruden Walaa har vi hørt fra andre flygtninge, som finder nye måder at integrere og tilpasse sig takket være internettet og adgang til uddannelse. Ahmed - en tidligere irakisk datalogistuderende, som nu bor i Berlin – er endnu et godt eksempel. Mens han ventede på sin arbejdstilladelse, begyndte han at undervise andre flygtninge i kodning som en del af
Projekt Reconnect
. Projektet er et initiativ, vi har lanceret i samarbejde med NetHope for at tilbyde Chromebooks til NGO’er. Kashif, der rejste gennem syv lande, fra en pakistansk landsby til Berlin, studerer nu online gennem Kiron og drømmer om at arbejde som ingeniør hos NASA.
Ahmed underviser unge flygtninge i kodning på Chromebooks i et flygtningecenter i Berlin.
I anledning af World Refugee Day håber vi, at du vil tage dig tid til at
høre historier
om flere flygtninge, der arbejder hårdt for at genopbygge deres liv.
Vi ønsker også at takke alle, der sidste år
donerede penge til indsatsen
, og opfordrer dig til fortsat at støtte vores partnere i deres afgørende arbejde. Selvom eftervirkningerne af den nuværende flygtningekrise vil kunne mærkes i mange år, vil vi fortsætte med at lede efter muligheder for at hjælpe.
Få Google Play-apps, musik med mere ved at svare på korte forbrugerundersøgelser
tirsdag den 10. maj 2016
Vil du bytte din mening for en
Lukas Graham
-sang? Eller måske har du brug for hjælp til at gennemføre et niveau i Candy Crush, men vil hellere betale med din tid end med penge for de boostere, du har brug for? Svar på hurtige forbrugerundersøgelser og optjen Google Play-kredit med
Google Panel (Google Opinion Rewards)
, som nu er tilgængelig i
Google Play
.
Kom i gang ved at downloade app’en fra
Google Play
. Cirka en gang om ugen får du en besked på din telefon, om at der ligger en kort undersøgelse klar til dig. Det kan være spørgsmål som, "Hvilket logo er bedst?", "Hvilken kampagne er mest overbevisende?" eller "Hvor planlægger du, at din næste rejse skal gå hen?".
Hvis du er markedsanalytiker, bliver den nye mobilløsning tilgængelig for dig i løbet af de kommende måneder. Prisen bliver gradueret, og hver respondent får op til ti spørgsmål ad gangen. Du modtager resultatet i løbet af nogle få dage, og de samlede og analyserede data er nemme at læse via grænsefladen til Google Forbrugerundersøgelser. Hvis du er interesseret i at udføre mobil- eller onlineundersøgelser, kan du finde flere oplysninger på
Google Forbrugerundersøgelser
.
Labels
AdWords
Alerts
Anbefalinger
android
Android Market
android telefoner
brandnames
browser chrome
Budsimulator
Chrome notebook
Chrome OS
Chrome styresystem
Chrome webstore
Conversation Mode
COP15
copyright
Cykler
Danish
Data Liberation Front
decisive decade
dele fotos
dele video
Denmark Press Blog
doodle google
Fade
Fik du fat i den forkerte Jens?
fjerne indhold
Follow Your World
Følg din verden
Følg Julemanden J
Gmail
Googe Opinion Rewards
Google
Google +
Google Analytics
Google Android
Google Apps
Google Certified Partner
Google Chrome
Google Consumer Surveys
Google Docs
Google Earth
google enterprise
Google Instant
Google Maps
Google maps bikes
Google Market
Google Panel
Google Photos
Google Play
Google Street View
google søgninger
Google uddannelse
Google Wave
Google Zeitgeist
Google+ Youtube
Hangout
indsamle oplysninger
innovation
Interessebaseret annoncering
Julemanden
keywords
kollektiv trafik
kontrol
kort
kvalitet
kørselsanvisning
language barrier
Latitude
lister
Min Konto
mobil
Motorola
Named Hangout
navigation
Nobel
nobel prisen
Nobels fredspris
Nyt fra Google
On Air
Open Handset Alliance
Oversæt
overvågning
Partner Search
Password Manager
patent
picasa
privatliv
Rejseplanen
rejser
Research
ruteplanlægning
satellitbilleder
Screen sharing
Search
Seværdigheder i Danmark
sikkerhed
Sketchpad
skærmdeling
slette data
slette hus
sprogbarriere
steder
stemmeguide
Street View
streetview
søgealgoritme
Søgeindsigt
søgemaskine
Søgemuligheder
søgeord
søgeresultater
Søgning
søgning på dansk
tegneblok
the future foundation
Translate
Tyskland
ubeskyttede netværk
underretninger
varmærker
velgørenhed
venner
Wave
webmaster
websted af høj kvalitet
wi-fi
wi-fi wifi
Year in Search
You Tube
YouTube
YouTubeRewind
Zeitgeist
Zip and Download
Archive
2017
december
februar
2016
december
november
juli
juni
maj
2015
december
september
juni
marts
2014
september
august
juli
maj
marts
2013
december
november
juli
juni
maj
marts
februar
januar
2012
december
november
oktober
september
august
juli
juni
maj
april
marts
februar
januar
2011
december
oktober
september
august
juli
juni
februar
2010
december
oktober
september
august
juli
juni
maj
januar
2009
december
november
oktober
september
august
juni
maj
april
marts
januar
2008
december
Feed
Follow @GoogleDanmark