Sådan Googlede danskerne i 2024: Interessen for politik og demokrati boomer





Danskernes nysgerrighed på politik og demokrati har været udtalt i løbet af 2024. Det viser Googles opgørelse over årets søgninger, hvor Trump, Harris og spørgsmål til valg lige fra EU til danske menighedsråd optræder. 

“Hvordan stemmer man ved et valg i Danmark?” Det spørgsmål har danskere i udbredt grad søgt svaret på i årets løb med hjælp fra Googles søgefelt. 

Spørgsmålet er det mest stillede hvordan-spørgsmål på Google sammenlignet med sidste år, og det skriver sig dermed ind i en større tendens for 2024. Nemlig at danskerne flittigt har søgt information om politik og demokrati. Det viser Googles årlige opgørelse over årets søgninger. 

På listen over de spørgsmål, som er steget mest sidste sidste år, er eksempelvis, hvordan brevstemmer manhvordan går det valget i USAhvad er en svingstat, og hvordan stemmer man til menighedsrådsvalg

Samtidig optræder Donald Trump og Kamala Harris begge på listen over årets mest googlede personer på henholdsvis femte- og sjettepladsen.

“Der går en lige linje mellem årets søgninger på Google og de begivenheder, der har betydning for befolkningen. Derfor er det også positivt at se, at danskernes politiske og demokratiske interesse lever i bedste velgående, lige fra den helt store klinge omkring præsidentvalget og ned til helt lokale valg til et dansk menighedsråd”, siger Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef for Google i Danmark.

Sportsfeberen ramte i sommer

Foruden den store politiske interesse har årets store mediehistorier haft betydning for, hvad danskerne googlede. Det gælder branden på Børsen, dokumentaren Den Sorte Svane, en række dødsfald blandt kendte og så sommerens mange sportsbegivenheder.

Årets helt store højdespringer er, knap så overraskende, søgningen EM og en række relaterede søgninger som Euro 2024EM håndboldEM fodbold og søgninger på specifikke kampe. 

Derudover har både De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege været blandt årets søgetrends. I den forbindelse har danskerne i større udstrækning end sidste år søgt på en lang række mindre udbredte discipliner, fx kombineret sportsklatringbreakdance og paralympisk bueskydning.

Endelig afslører årets højdespringere blandt hvad-spørgsmål, at diverse stoffer har været på dagsordenen i år - eksempelvis hætter, opioider og GHB. 


Top-10 mest googlede personer i 2024:

1. Taylor Swift

2. Martin Brygmann

3. Søren Pape Poulsen

4. Katherine Diez

5. Donald Trump

6. Kamala Harris

7. Dronning Margrethe

8. Johnny Madsen

9. Mikkel Hansen

10. Liam Payne

 

Højdespringerne - personer (altså dem, hvor søgevolumen STEGET mest det seneste år):

1. Martin Brygmann

2. Søren Pape Poulsen

3. Liam Payne

4. Johnny Madsen

5. Ulf Pilgaard

6. Erik Clausen

7. Donald Trump

8. Morten Stig Christensen

9. Kamala Harris

10. Kong Frederik



Højdespringerne - generelt: 

1. EM

2. Martin Brygmann

3. Søren Pape Poulsen

4. Liam Payne

5. OL

6. Johnny Madsen

7. Ulf Pilgaard

8. Erik Clausen

9. Paralympiske lege

10. Den Sorte Svane



Højdespringere - Hvordan?

1. Hvordan stemmer man ved valg i Danmark?

2. Hvordan brevstemmer man?

3. Hvordan smitter abekopper?

4. Hvordan startede branden i Børsen?

5. Hvordan går valget i USA?

6. Hvordan stemmer man blankt?

7. Hvordan taber man fedt på maven?

8. Hvordan stemmer man til menighedsrådsvalg?

9. Hvordan kan en personsøger eksplodere?

10. Hvordan siger man nej på kinesisk?

 


Højdespringere - Hvad?

1. Hvad er Børsen?

2. Hvad er en personsøger?

3. Hvad er en shaman?

4. Hvad er en hætter?

5. Hvad er opioider?

6. Hvad er GHB?

7. Hvad er en svingstat?

8. Hvad er en komet?

9. Hvad er en facist?

10. Hvad er Nations League?



Højdespringere - Hvorfor?

1. Hvorfor skal man tage jodtabletter?

2. Hvorfor brænder Børsen?

3. Hvorfor får man en hjerneblødning?

4. Hvorfor blev Prins Henrik ikke konge?

5. Hvorfor brændte Notre Dame?

6. Hvorfor er Israel med i Eurovision?

7. Hvorfor bliver Mary dronning?

8. Hvorfor flager busserne den 5. februar 2024?

9. Hvorfor er Rolf Sørensen ikke kommentator?

10. Hvorfor flages der på halt i dag?




Fakta: Sådan laves listerne

  • Year in Search-listerne laves på to måder
    • ‘Højdespringerne’ er de søgeord, som er steget mest i 2024, set i forhold til 2023 (dog med et vist minimum antal søgninger).
    • ‘Mest googlede’ måles på rå søgevolumen.
  • De mest googlede ord overordnet set er år efter år såkaldte navigationssøgninger som ‘Facebook’, ‘YouTube’, ‘BT’ og ‘EB’ osv. De siger derfor ikke noget om året, der er gået. Men eksempelvis personer kan godt måles på den måde.