Pixel 9a: Budgetvenlig og spækket med AI-funktioner
Google løfter i dag sløret for den nye Pixel 9a. Telefonen byder blandt andet på Googles hurtigste chip, et opgraderet kamera og AI-assistenten Gemini.
Telefonen har et slankt design med afrundede hjørner og en 6,3 tommer skærm, der er 35 procent mere lysstærk end Pixel 8a. Derudover gemmer den på Googles hurtigste chip til dato i form af Tensor G4, har syv års softwareopdatering og har den generative AI-assistent Gemini indbygget.
Også hovedkameraet har fået en overhaling. Her får man et dualkamera med en 13MP ultravidvinkel- og en almindelig 48MP-linse. Pixel 9a er derfor den første i serien, hvor man kan tage makrobilleder.
Samtidig byder det på AI-funktioner som ‘Tilføj mig’ og ‘Bedste billede’. De gør det muligt at kombinere grupper fra to billeder på ét foto og at samle en serie af gruppebilleder i ét, hvor alle har åbne øjne og smiler. Derudover er der de AI-baserede redigeringsfunktioner ‘Magisk redigering’.
Pixel 9a kommer i handelen i begyndelsen af april.
Priser
Pixel 9a kommer på markedet i starten af april og fås i fire farver: Peony, Iris, Porcelain og Obsidian
- 128 GB: 4.299 DKK
- 256 GB: 5.099 DKK